Turup Kirkes historie

Den oprindelige stenkirke var en romansk bygning, bestående af kirkeskib med bjælkeloft, et smallere kor og en halvrund apsis. Byggematerialet har dels været tilhugne granitsten, dels marksten.
Sit gotiske udseende fik Turup Kirke i løbet af senmiddelalderen. Kor og apsis er blevet revet ned og kirkeskibet forlænget mod øst, så kirken nu fremtræder som et langhus.

I samme periode er tårn, trappehus og våbenhus opført i munkesten og indgangen fra syd muret til, som det kan ses udvendigt på muren.

Tårnet og korets østgavl har høje spidsbuede blindinger. På tårnets nordside er blindingerne delvis ødelagt af senere udhugne glamhuller.

Kirken er hvidkalket. Tidligere var soklen tjæret, men blev renset af i 1982.

Kirken ejedes indtil 1913 af Brahesborg Gods, som på det tidspunkt overlod den til Turup Sogn til selveje. I 1918 blev indgangen fra våbenhuset lukket og en ny etableret i tårnets vestmur. Tilmuringen af nordindgangen ses i det indvendige murværk.. Det hidtidige våbenhus blev ved denne lejlighed taget i brug som ligkapel.
Adam Torp